DANSK BRODER ORDEN - KøbenhavnDANSK BRODER ORDEN
KØBENHAVN
Valdemarsgade 8
1665 København V.
Tlf: 33 31 20 69

Logen ledes af
Allan Frits Pedersen


Logen i København er DANSK BRODER ORDENs ældste loge, og blev stiftet d. 29. januar 1894. Men inden dette kunne ske, havde ordenens stifter K.E.A. Vennervald gjort et stort stykke arbejde, i det han sidst på sommeren 1893 annoncerede i de københavnske dagblade efter ligesindede mænd, der ville være med til at stå bag stiftelsen af en orden. Da det hemmelige og ukendte pirrer manges nysgerrighed, var der stor respons på annonceringen, som især var rettet mod en bredere kreds af borgere, som ikke havde mulighed for at komme i de eksisterende ordenssamfund.
Hans ide fandt god grobund, og efter en række forberedende møder med stor tilslutning, afholdtes så d. 29. januar 1894 det første møde. Dette fandt sted i et lejet lokale i Læderstræde 6, og dermed var logen i København en realitet.

Opstarten var præget af stor tilgang og godt sammenhold med sang og taler ved møderne. Allerede fra starten var der stor virkelyst, og inden 2 måneder efter stiftelsen havde der været brødre i Aarhus, ålborg og Esbjerg for at lodde stemningen der. Allerede d. 13 juli samme år stiftedes arbejdsstedet Aarhus.
Den første tid var dog svær, i det alle ritualer og ceremonier skulle indarbejdes, samtidig med at man afholdte møderne på forskellige adresser så som Søfryd, Dosseringen 45, Thalia, østergade 32 og på Vodrofflund.

Al denne turbulens havde medført, at man i 1898 købte ejendommen Blegdamsvej 26, hvor der efter store anstrengelse bag forhuset blev opført en logebygning, som indviedes i 1903 efter et til dagen udarbejdet ritual.
I alle årene arbejdedes også med den filantropiske og etiske side af en loge, og der taltes både om hjælpefond og gensidig livsforsikring. Men det var først i 1916, at hjælpefonden kom til at omfatte alle logerne i landet.

K.E.A. Vennervald

Ordenens første leder blev naturligt stifteren K.E.A. Vennevald, men grundet stærke uoverensstemmelser mellem ham og en del af de øvrige brødre, valgte han i 1896 at udtræde af logen.
årene frem til 25 års jubilæet prægedes af de lokalemæssige problemer, samt af det store arbejde med at finde sine ben at stå på i forhold til at tilpasse ceremonierne til de forskellige lokaliteter. Men efter 25 års jubilæet, der blev afholdt i logens egen bygning og dels i Studenterforeningen, fulgte en række rolige år, hvor logearbejdet blev ført videre efter de efterhånden ret faste rammer.

Logen i København 1919Også denne periode fik sin byggesag, i det ejendommen i 1919 solgtes til en bror, hvorefter man i de næste 6 år lejede sig ind i logebygningen. Da en ombygning skulle finde sted, blev møderne forlagt til Cirkelordenens bygning på Falkoner Alle´ 96. samtidig blev der nedsat et udvalg, der skulle finde en permanent løsning på lokaleproblemerne.
Udvalget barslede med et forslag om at købe en stor villa i Valdemarsgade 8, hvilket blev besluttet i juni 1925. det viste sig, at der ikke var råd til at bygge nyt på grunden, hvorefter bygningen blev istandsat, og herefter forpagtet ud til selskabslokale og restarationsdrift, hvilket skulle give logen indtægt. Der blev også indrettet skyde- og keglebane i baghaven.
De gode forhold, samt tiden efter Første Verdenskrig bragte så stor tilgang til logen, at man af og til måtte samles 2 gange om ugen grundet de mange optagelser.

I 1940 vedtog man at fortsætte møderne trods den tyske besættelse, med de problemer denne medførte i alle kredse i samfundet, samt for restaurantbranchen grundet spærretiden. Man ville dog afholde arbejdsstedets 50 årsdag i 1944, med 50 års hædersloge for stiftende bror Bystrup først og senere på formiddagen reception. Klokken 13 var der så Taffelloge i Ingeniørforeningens lokaler til 12 kr. pr. kuvert, og her sluttedes sidst på dagen, så man kunne nå hjem inden spærretiden trådte i kraft.

Efter befrielsen prægedes logelivet af lidt dårlig økonomi og lidt triste lokaler. Så man satte et arbejde i gang, som skulle afklare om der skulle til- eller ombygges for derigennem at bedre økonomien. I 1955 blev der godkendt et forslag til en modernisering, for problemer med restauratøren samt manglende økonomi med hensyn til et nybyggeri gjorde at det var løsningen. Imidlertid havde sundhedsmyndighederne i mellemtiden forstærket sine krav til modernisering af køkkenet, hvilket ville blive meget dyrt.
I september 1956 forsøgte byggeudvalget så at få et nybygningsprojekt godkendt. Alt skulle rives ned, og der skulle så bygges en 6 etagers kontorejendom, hvor logen skulle bo i underetagen, og resten skulle så lejes ud. I marts 1957 blev projektet forelagt, og der var enstemmighed for at søge det gennemført. økonomien kom på plads bl.a. ved en flot gennemført indsamling blandt brødrene, som købte byggeobligationer for et beløb mere end dobbelt budgetteret.

Logeråd 2012
Logerådet 2012

Den 29. april 1958 var sidste mødedag i villaen, hvorefter nedrivningen startede. Grundstenen blev nedlagt d. 16. august, og d. 9. december afholdtes der rejsegilde. Det skred herefter godt fremad med byggeriet, og d. 23. august 1959 kunne der afholdes indvielse.

Det var en stor begivenhed i logen i Københavns historie, og grundet hurtig udlejning af kontorarealerne så økonomien lys ud. Dette medførte, at den lidt dårlige stemning der havde været, var væk. Man havde løftet i flok, støttet hinanden, og havde opnået et godt resultat, som vi i dag stadig nyder godt af.