En god ven.

Den tilslørede dameVi ved alle hvad det er der tegner en god ven.
Stikordene er naturligvis at det er:
En der er der, når jeg har brug for hjælp. En der lytter når jeg har brug for at fortælle. En der kan rådgive når jeg behøver råd. En der er der for mine kære, når jeg engang ikke selv er her mere.
Ja det er nemt at nævne hvad jeg gerne vil have. Og alle ved vi at disse sætninger også skal vendes om, hvis vi selv skal være den gode ven.
Jeg skal hjælpe når andre behøver hjælp, jeg skal lytte når andre behøver at fortælle. osv.

I ord er det altså nemt at definere venskab. Blot én ting er udeladt fra denne fortælling, nemlig tid.
Et ægte venskab kommer ikke i løbet af én aften eller ét møde. Det skabes ikke den dag jeg har brug for en ven.


EgetræSåledes er DANSK BRODER ORDEN altså heller ikke blot et sted hvor gode mænd mødes, til ceremonier og hyggeligt samvær.
Logen er også den gode muld hvor et lille agern, langsomt vokser sig større. Som tiden går knyttes de første hyggelige aftener sam­men og venskaber der i starten vel mest er bekendtskaber, gror sig stadig stærkere, mens det lille agern bliver til et nyt egetræ. Som tiden går styrkes brødrenes fællesskab, bekendtskaber bliver til venskaber. Egen vokser sig stor og stærk.
Ikke alene, men i en skov fuld af voksne ege.
Således gror ud af de første hyggelige dage, et venskab der besegles, ikke blot for denne måned eller for dette år, men et venskab for livet.

Men er det da for livet, kan man spørge.
Svaret er enkelt. - Ja. - Om du vil, da er de venskaber du danner som broder i DANSK BRODER ORDEN, noget andet end det du møder andre steder. Det er i sandhed venskaber for livet.